Velkommen til den nye hjemmeside
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie
Formål
Samfundets formål er at vække og vedligeholde interessen for det genealogiske og personalhistoriske studium. Formålet søges opnået ved udgivelsen af Personalhistorisk Tidsskrift og andre publikationer samt ved foredrags- og oplysningsvirksomhed. Samfundet kan endvidere hædre en bemærkelsesværdig personalhistorisk indsats ved tildeling af den ved 100-års jubilæet indstiftede medalje. Statutterne for denne medalje er vedtaget af Samfundets bestyrelse på jubilæumsdagen.
Historie
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie blev stiftet i 1879. Det er Danmarks ældste forening for slægtsforskning.
Foreningen startede under navnet Samfundet for Dansk-Norsk Genealogi og Personalhistorie, men i 1926 blev der oprettet en lignende forening i Norge, og foreningen ændrede herefter navn til det nuværende: Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie.