Personalhistorisk Tidsskrift bringer hvert år en bred palet af artikler af personalhistorisk indhold samt en fyldig anmeldelsessektion. Ambitionen er, at årbogen skal være alment oplysende og inspirerende for såvel slægtsforskere som andre med interesse for genealogi og personalhistorie. 

Artikler

Redaktionen modtager gerne uopfordrede manuskripter til artikler. Som forfatter har du umiddelbart ganske frie hænder, når blot din artikel forholder sig til genealogi og/eller personalhistorie. Kontakt evt. redaktionen, inden du begynder at skrive, så vi kan aftale nærmere om din artikels indhold. Redaktionen modtager gerne artikler samt ønsker til artikler og temaer fra læsere og abonnenter.

Inden du indsender dit manuskript til redaktionen, bør du have læst og fulgt de retningslinjer, som manuskriptforskrifterne opstiller. 

Manuskripter kan sendes hele året. Opgaver, specialer og lignende modtages ikke, men skal være skrevet om til artikler. 

I hovedreglen bringes kun artikler, som omhandler personer eller slægter med dansk tilhørsforhold eller et dansk emnestof. Din artikel kan fx omhandle slægtsforskning, personalhistorie, kildestudier og kulturstudier eller være en transskription og formidling af kortere utrykte kilder.

Din artikel skal fylde maksimalt 20 sider à 2400 anslag og ledsages af mindst fem illustrationer.

Vi udgiver også gerne småstykker på 5-8 sider à 2400 anslag.

Alle artikler gennemgår en grundig redigeringsproces i samarbejde med tidsskriftets redaktion.

Artikler underlagt peer review 

Hvis du som forfatter ønsker at din artikel bliver underlagt peer review, efterkommer redaktionen så vidt muligt gerne dette ønske. En artikel underlagt peer review må ligesom årbogens øvrige artikler fylde max 20 sider à 2400 anslag og skal ledsages af mindst fem illustrationer. 

Boganmeldelser 

En boganmeldelse har normalt omfang af 1-3 sider à 2400 anslag. Alle anmeldelser skal indledes med den anmeldte bogs forfatter, bogens navn, forlag, år, antal sider, illustration, ISBN og pris. Anmeldelsen ledsages desuden af et forsidefoto. 

Anmeldelser skal overordnet berøre bogens handling, vurdering af målgruppe og anvendelse samt en kritisk vurdering af bogen som helhed, gerne under henvisning til eksempler fra bogen. 

Aflevering af artikler, småstykker og anmeldelser 

Manuskripter til artikler og småstykker sendes på e-mail til redaktøren med artiklen vedhæftet i word-format. 

E-mailen skal være forsynet med en kort præsentation af forfatteren. Placeringen af illustrationer, grafer mm. bedes markeret i selve teksten, men illustrationer må ikke indsættes. Illustrationerne navngives i nummereret rækkefølge og indsendes som enkelte filer. 

Billedtekster indsendes som ét samlet dokument. Hver billedtekst nummereres efter den illustration, som teksten tilhører. 

Manuskripter samt artikelforslag kan sendes til den ansvarshavende redaktør på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Anmeldelser skal sendes til anmelderredaktøren på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Honorar 

Artikler i Personalhistorisk Tidsskrift honoreres ikke, men alle forfattere modtager et antal frieksemplarer. Større artikler honoreres med 5 frieksemplarer af det pågældende hæfte, mens småstykker honoreres med 2 frieksemplarer. Anmeldelser honoreres med ét frieksemplar.

Indhold 

Redaktion og redigeringsarbejde 

Alle artikler bliver læst og kommenteret af mindst to personer inden eller uden for redaktionens snævre kreds. Hvis dette er aftalt mellem forfatter og redaktion kan artikler desuden blive underlagt peer review. 

Redaktionen kan afvise artikler, der ikke lever op til tidsskriftets profil og krav. 

Når redaktionen har antaget et manuskript til udgivelse i Personalhistorisk Tidsskrift, udpeger redaktionen en kontaktperson fra redaktionen, som forfatteren samarbejder med. Samarbejdet vil indledningsvis fokusere på kommentarer og ændringsforslag til artiklen samt overholdelsen af de redaktionelle krav.

Redaktionen forbeholder sig i løbet af processen ret til at afvise artikler, såfremt forfatteren ikke er villig til at imødekomme ændringsforslagene i henhold til tidsskriftets profil og krav. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at foretage ændringer i manuskriptet. Sådanne ændringer forelægges i alle tilfælde for forfatteren. 

Når manuskriptet er endeligt godkendt og sendt til trykkeriet, modtager forfatteren en førstekorrektur. Her har forfatteren mulighed for at ændre mindre meningsforstyrrende fejl, f.eks. slåfejl. Større rettelser, f.eks. udvidelser og tilføjelser, kan ikke påregnes at blive fulgt af redaktionen. 

Redaktionen benytter korrektursystemet i Microsoft Word, og alt redigeringsarbejde foregår digitalt. 

Overordnede manuskriptforskrifter 

Et manuskript består af hovedtekst, manchet, illustrationer, illustrationstekster, slutnoter, kilde- og litteraturfortegnelse samt forfattervita. 

Tekstfiler bedes leveret i word-format. Billedfiler i jpg- eller tif-format og i en opløsning på minimum 300 dpi. Gældende dansk retskrivning skal følges, og anvendelse af fremmedord eller meget specielle fagudtryk bør begrænses og som minimum forklares første gang, de optræder. Usædvanlige og selvopfundne forkortelser frabedes. 

Citater skrives med almindelige typer (ikke kursiv) og anføres i citationstegn. Hvert citat efterfølges af en slutnote med kildehenvisning. Titler på bøger og tidsskrifter skrives med kursiv og uden anvendelse af citationstegn. 

Artiklen indledes med en manchet på 4-8 linjer, hvor artiklens tema, formålet og hovedresultater præsenteres. Artiklen afsluttes med et ”forfattervita”, en kort præsentation af forfatteren på 2-4 linjer. Denne bør som hovedregel indeholde navn, fødselsår, stilling og evt. ansættelsessted, relevante publikationer, adresse og evt. e-mail-adresse. Forfattervitaet ledsages af et portrætfotografi af forfatteren. 

Illustrationer 

Da redaktionen tilstræber at gøre tidsskriftet så indbydende som muligt, skal artiklerne forsynes med et passende antal illustrationer og illustrationstekster, der kan uddybe og supplere teksten, i hovedreglen én illustration pr. fjerde side. 

Illustrationerne afleveres i elektronisk form via e-mail som selvstændige filer i jpeg- eller tif-format og i en opløsning på minimum 300 dpi. 

Hver illustration skal være forsynet med et fortløbende nummer med en tilhørende billedtekst. Alle illustrationer skal være forsynet med en kildehenvisning. Det er forfatterens ansvar at have afklaret evt. rettighedsspørgsmål vedrørende de benyttede illustrationer, ligesom det klart skal fremgå af den tilhørende billedtekst, hvem der er den evt. rettighedshaver til en anvendt illustration.

Indsæt ikke illustrationerne i manuskriptet, men angiv tydeligt, hvor i teksten de skal anbringes. 

Forfatterens ønsker om størrelser, farver og placering vil så vidt muligt blive fulgt. Eventuelle udgifter til illustrationer refunderes ikke, medmindre andet er aftalt med redaktionen. 

Form 

Retskrivning 

Gældende dansk retskrivning skal følges, og anvendelse af fremmedord eller meget specielle fagudtryk bør begrænses og som minimum forklares første gang, de optræder. 

Som hovedregel vil artikler med et historisk emne være skrevet i datid, men ønsker forfatteren at skrive i nutidsform, kan dette diskuteres med redaktionen. Dette skal dog forelægges redaktionen inden artiklen modtages første gang. 

Der benyttes grammatisk tegnsætning. 

Forfatterne skal så vidt muligt undgå talesprog i artiklerne. Forfatterne bør undlade brugen af ord som: jo, nok, osv. Endvidere skal sætningerne bygges grammatisk korrekt op.

Sprog 

Personalhistorisk Tidsskrift kan bringe artikler på norsk og svensk, blot indholdet overholder de redaktionelle krav.

Overskrifter, indryk, skrifttyper, linjeafstand 

Tekstbehandling: Microsoft Word 97 eller nyere 

Skrift: Times New Roman 

Titel: 20 punkt – fed 

Forfatter: 12 punkt – kursiv 

Manchet: 12 punkt – kursiv 

Overskrift til hovedafsnit: 14 punkt – fed 

Overskrift til underafsnit: 12 punkt – fed 

Brødtekst: 12 punkt 

Illustrationstekster: 8 punkt 

Linjeafstand: 1,5 

Nye afsnit i brødteksten markeres ved ét indryk på næste linje, ikke med linjeskift. 

Sidetal: sættes nederst til højre på siden 

Margener: 2 cm højre og venstre, 3 cm bund og top 

Benyt ikke automatisk orddeling 

Noteapparat 

Det er vigtigt for læserne at få henvisninger til de kilder, hvorfra oplysningerne bag artiklen stammer, så de selv kan gøre brug af disse. 

Til kildehenvisningerne anvendes slutnoter. Henvisningerne skal være så fyldestgørende og utvetydige, at læseren uden besvær kan genfinde de anvendte kilder og bøger. 

Anvend f.eks. www.bibliotek.dk til kontrol af litteraturhenvisninger og f.eks. www.daisy.sa.dk til kontrol af arkivalier. 

Første gang, der citeres fra en kilde eller anden litteratur, skal kildens fulde bibliografiske data anføres i slutnoten. For efterfølgende henvisning til samme værk skrives kun forfatter, udgivelsesår og sidetal. F.eks.: Nielsen 1982, s. 54. 

Titler på bøger og tidsskrifter skrives med kursiv og uden anvendelse af citationstegn. 

Henvisning til monografier skrives: Sofus Elvius: Danske patriciske Slægter, 1891, s. 13-22. 

Henvisning til artikler i tidsskrifter skrives: Henrik Horstbøll: Læsning til salighed, oplysning og velfærd. Om Pontoppidan, pietisme og lærebøger i Danmark og Norge i 17-og 1800-tallet, i Fortid og Nutid, 2003:2, s. 100-103. 

Henvisninger til artikler i antologier skrives: Per Seesko: Between King and Congregation. Monastery Churches and Parish Organization in the Kingdom of Denmark after the Reformation, i Per Seesko, Louise Nyholm Kallestrup & Lars Bisgaard (red.): The Dissolution of Monasteries. The Case of Denmark in a Regional Perspective, 2019, s. 273-296.

Henvisning til arkivalier: Rigsarkivet: Helsingør byfoged: Pasprotokol 1841. 

Henvisning til avisartikler: Bent Bendtsen, Politiken, den 25. januar 2011, evt. sektion, s. 3.

Ved opslagsværker eller værker i mange bind anføres fulde bibliografiske data ved første henvisning. Ved efterfølgende henvisning kan bruges forkortelse, angivelse af bind samt sidetal. I så fald skal forkortelsen dog være tydeligt angivet i den afsluttende litteraturfortegnelse, f.eks. DBL = Svend Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., I-XVI, 1979-1984.

Med manuskriptet sendes en fuldkommen kilde- og litteraturfortegnelse, i hvilken arkivalier og litteratur, der henvises til i slutnoterne, kan genfindes. Arkivalier og litteratur opstilles hver for sig. Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatter eller udgivers efternavn.

Citater 

Citater bringes ord- og bogstavsret. 

Ved citater på fremmedsprog eller ældre dansk kan der være behov for også at bringe citatet i en moderne oversættelse. Dette aftales med redaktionen. 

Citater på mindre end tre linjer bringes uden indrykning. Citater på mere end tre linjer bringes med ét indryk på næste linje og/eller i ved en smule luft både foroven og forneden i forhold til brødteksten. 

Citater skrives med almindelige typer (ikke kursiv) og anføres i citationstegn. Alle citater skal være anført med en kildehenvisning i slutnote efter citatets afslutning. 

Store og små begyndelsesbogstaver i navne 

Institutioner og myndigheder skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempelvis: Justitsministeriet, Odense Amt, Danmarks Kommunistiske Parti. 

Med småt skrives eksempelvis: ministeriet, politiet, universitetet. 

Personnavne og –årstal

Første gang, en person nævnes, nævnes vedkommende så vidst muligt ved sit fulde navn eller med fornavn(e) som initialer. Skriv derfor Th. Stauning og ikke blot Stauning. 

Første gang, en person nævnes, angives så vidt muligt også vedkommende fødsels- og dødsår. Eksempelvis: Niels Nielsen (1887-1977). Ved efterfølgende omtale af samme person angives fødsels- og dødsår ikke.

Forkortelser 

Forkortelser anvendes kun i begrænset omfang. Usædvanlige og selvopfundne forkortelser frabedes.

Ved velvalgte forkortelser på for eksempel institutioner skal det fulde navn første gang anføres efterfulgt af en parentes med den valgte forkortelse. Eksempelvis Undervisningsministeriet (UVM). 

Fremhævning af ord 

Med undtagelse af litteraturhenvisninger skal kursivering så vidt muligt undgås. 

Anvend aldrig understregninger eller fed skrift (undtagen i overskrifter). 

Parentes 

Brugen af parenteser i teksten holdes til et minimum og skal helst udelades. I stedet bør indholdet af parentesen indskrives i brødteksten som en selvstændig sætning. 

Eksempler 

Eksempel på overskrift, navn og manchet: 

Arkivaliske spor efter Købehavns Politi, Politiretten og Kriminal- og Politiretten - en præsentation af nogle vigtige arkivserier, del 1 

Af Jørgen Mikkelsen 

Artiklen indeholder en beskrivelse af en lille del af de mange arkivalier, som Landsarkivet i København har modtaget fra Københavns Politi, Politiretten og Kriminal- og Politiretten. Der lægges i særlig grad vægt på arkivalier vedrørende sundheds- og sædelighedsforhold, da disse emner har nydt stor forskningsmæssig bevågenhed i de senere år. Derudover omtales bl.a. hovedjournaler, strafferegistre og fortegnelser over den jødiske befolkning i enevældens København. 

Eksempel på forfattervita: 

Jørgen Mikkelsen, f. 1959, ph.d., arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland m.m. Har især beskæftiget sig med dansk og europæisk byhistorie, men også skrevet om dansk rets-, administrations-, medicinal- og uddannelseshistorie m.m., bl.a. The Danish urban system pre-1800: a survey of recent research results, Urban History 2006 (sammen med Søren Bitsch Christensen) og Militærforvaltningen og udskrivningsvæsenet, i: Ole Degn, red.: Vor gunst tilforn. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1500-1750, 2007. Adresse: Rigsarkivet, Rigsdagsgården 9, 1218 København K. 

Eksempel på standardoplysningerne i en anmeldelse: 

Anne Sofie Hardenberg og Pia Christensen Bang: Kampen for en far. Milik publishing, Nuussuaq, 2009. 124 s. Ill. i s/h. og f. Indb. ISBN: 978-87-91-359-61-3. Pris: 248 kr. 

Eksempel på billedtekst og nummerering: 

Fig. 1: Et af Politigårdens arkivlokaler, få år efter indvielsen af ”Gården” i 1924. Det store bygningskompleks rummer i dag langt den største del af de papirarkivalier, som er i Københavns Politis varetægt. (Foto fra Politihistorisk Museum)