var egentlig planlagt til afvikling tirsdag den 6. april 2021, men dette kan jo ikke lade sig gøre. Derfor har vi besluttet at udskyde den til engang i slutningen af maj eller - mere sandsynligt - i løbet af juni måned, når de fleste af os forhåbentlig er blevet vaccineret. Den endelige dato er ikke på plads, da vi måske også kommer i bekneb for lokale. Rigsarkivet skal nemlig rømme bygningerne på Slotsholmen i løbet af foråret, og dermed mister vi også adgangen til Harsdorffsalen, som vi hidtil har benyttet til vores arrangementer. Når vi ved noget mere og har lagt os fast på en ny dato, vil I modtage et nyhedsbrev med officiel indkaldelse efter vedtægterne. Indkaldelsen vil også til den tid kunne findes på vores hjemmeside www.genealogi.dk . Resten af dette nyhedsbrev er ord til andet en gentagelse af det seneste nyhedsbrev fra februar, da informationerne godt kan tåle at blive gentaget. Det er altså med andre ord ikke nyheder i gængs forstand, men blot en opfordring til at gå på opdagelse på vores efterhånden omfangsrige hjemmeside. Vi håber, at I har det godt, og glæder os til vi ses igen. Med venlig hilsen Torben Albret Kristensen Nyhedsredaktør
|