|
Her kommer en kort introduktion til artiklerne, så du ved, hvad du har i vente:
Tredive amtmænd og fyrre borgmestre
Hof- og Statskalenderens personoplysninger som afspejling af statspolitiske forandringer 1848-1920
Af Erik Nørr
I 280 år har Hof- og Statskalenderen bragt oversigter over det danske riges administrative opbygning og opregnet de mange embedsmænd, som har udført vigtige opgaver i forvaltningen. Større forvaltnings-reformer kan derfor belyses ved at sammenligne flere årgange af Hof- og Statskalenderen.
I den foreliggende artikel fortælles tre eksempler på, hvordan Statskalenderen fungerede i forbindelse med større statspolitiske omvæltninger:
1) under Treårskrigen 1848-50; 2) under krigen 1864; 3) i forbindelse med Genforeningen i 1920. I sådanne situationer skete der af national-politiske årsager en lang række udskiftninger blandt embedsmændene, som Statskalenderen ikke kunne nå at registrere. I to tilfælde måtte der udsendes særlige tillæg, som skulle bringe Statskalenderen ajour med den administrative udvikling. Artiklen sætter særlig fokus på de mange udskiftninger blandt amtmands- og borgmesterposterne i de fire nordslesvigske købstæder og Flensborg.
De valgte dansk statsborgerskab
Studier i Indenrigsministeriets optantsager i Rigsarkivet
Af Jørgen Mikkelsen
Efter grænseændringen i 1920 blev det muligt for tyske statsborgere, der var født i det område, som blev overdraget til Danmark, men bosat andetsteds, at optere for Danmark, dvs. vælge dansk statsborgerskab (indfødsret).
5133 personer benyttede sig af denne mulighed, og der er bevaret sager for optionerne. Artiklen gennemgår lovgrundlaget og præsenterer en række - meget forskellige - optantsager.
Jensine Marie Jensens faderskabssag fra 1878 - og DNA
Af Michael Dupont
I disse år bliver det mere og mere udbredt at lade sig DNA-teste. Vores DNA indeholder levende spor efter vores forfædre og viser sammen-hænge i slægtskab. Det er et spændende værktøj for slægtsforskere, især i de tilfælde, hvor det skrevne kildemateriale ikke er nok, eller hvor man har brug for at kontrollere kirkebøgernes udsagn. Artiklen er tænkt som et eksempel på, hvad det kan lade sig gøre at dokumentere ved hjælp af DNA, når man fx arbejder med gamle faderskabssager.
En nordisk släkthistoria
Af Emmy Atterving
Släkten Bildt förenar Danmark, Norge och Sverige i en väv som sträcker sig från medeltiden till vår samtid i dramatiska, politiska vågor. Denna uradliga släkt kan söka sina stamfäder i de allra tidigaste adelssläkterna, och i fokus för denna artikel står ättefadern Per Bilde. Hans band till adelssläkterna Gyldenstierne, Löwenbalk, Thott och Bielke är avgörande för en historieskrivning om det medeltida Danmark, liksom för vår förståelse av det politiska klimatet under 14- och 1500-talen. Per Bilde dyker upp i källmaterialet under perioden 1480-1503, och är därför enligt både Danmarks Adels Aarbog och den svenska Adelskalendern den äldsta säkert kända personen i Bildtsläkten.
Forbindelsen mellem slægterne Lund og Bruun - og et eksempel på fadderanalyse
Af Adam Lindgreen
Denne artikel bidrager til den slægts- og personalhistoriske litteratur på tre områder. For det første etablerer artiklen efterslægtstavlen til Mads (Mathias) Lund, der var gårdmand i Vesterende-Ballum og født omkring 1525/35, altså i senmiddelalderen, til og med hans tipoldebørn. For det andet sandsynliggør artiklen, at denne Lund-slægt gennem to ægte-skaber var forbundet med den kendte Bruun-slægt, som kan føres tilbage til Christian Bruun, sognepræst i Nr. Løgum-Løgumkloster og født omkring 1580/85, altså under adelsvælden. Hermed uddyber og korrigerer artiklen den eksisterende litteratur om Bruun-slægten. For det tredje bygger artiklens formodninger og konklusioner i stor udstrækning på en analyse af faddere, der optræder i de to slægter, en analysemetode, hvis omfang ikke tidligere er beskrevet i litteraturen.
Biskop Beldenaks gyldne alter i Nørholm kirke
Af Ole Færch
På altertavlen i Nørholm kirke 10 km. vest for Aalborg ses Odense-biskoppen Jens Andersen Beldenak med korsfæstelsen i baggrunden. Det har hidtil været en gåde, hvorfor biskoppen optræder på tavlen. Henry Petersen, Nationalmuseet, fremsatte i 1889 den teori, at Beldenak havde skænket tavlen til kirken i Brøndum Sogn, Slet herred i Himmer-land, hvor Beldenak er født, og den efter kirkens nedlæggelse sidst i 1500tallet blev flyttet til Nørholm. Artiklen søger at vise, at en langt mere sandsynlig forklaring skal søges i, at Jens Andersen Beldenaks søstersøn Christiern Pedersen var provst i Nørholm under Viborg Kapitel og desuden var sekretær i kancelliet, forstander i Odense Hospital, proviantmester i Nørrejylland og sikkert har fået altertavlen i en handel med Knud Gyldenstjerne, der selv var provst i Nørholm 1521-29 og blev biskop i Odense, da Jens Andersen Beldenak 1529 afgav bispesædet.
To uægte grene i Halvegge-slægten
Af Dr. W. Bruijnesteijn van Coppenraet
For ti år siden, i Personalhistorisk Tidsskrift 2010 (s. 1-42 og s.129-180), præsenterede jeg artiklen "Slægterne Halvegge og Væbner".
På side 138 forklarede jeg relationen mellem den gamle Halvegge-klan og den nederlandske familie Halewegh - Bruijnesteijn. Den relation var "sandsynlig", men strengt taget ikke bevist. Selvfølgelig er denne relation vigtig for mig, forfatteren, da jeg selv er medlem af denne familie.
Siden da er meget ny data blevet afdækket, og giver samlet set et spektakulært indtryk af deres liv i denne tid som er i et permanent stadie af krig i det 16.- og 17. århundrede. Men ikke desto mindre forblev to spørgsmål tvivlsomspundne: A. Var studenten Johan/Niels Halweg i Leuven, født 1526 i Lier, virkelig søn af Niels Pedersen; B.Var den samme i virkeligheden fader til piraten Claes Cornelis som agerede i Nordsøen? Begge antagelser blev vedligeholdt af mange argumenter og blev betragtet som 90% sandsynlige. Men hvad med de sidste 10 %...?
God læselyst
Med venlig hilsen
Ronja Hougner Vejdegren, redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift
| 
