Foredragsholder: Torben Albret Kristensen
Det danske arkivvæsens historie
Som slægtsforskere kommer vi i berøring med et utal af arkivalier, enten i digital eller bearbejdet form på nettet, eller i form af originaler og kopier på arkivernes læsesale. Men mens vi sidder og forsker, tænker vi næppe meget over, hvorfor så meget er bevaret eller hvordan det er havnet på det enkelte arkiv.
Foredraget er en tour de force gennem de sidste 800 års arkivhistorie med særligt vægt på de sidste 150 år og ikke mindst det store arbejde, der i 1880’erne førte til oprettelsen af de tre provinsarkiver i Viborg, Odense og København (og senere hen i Aabenraa). Et arbejde, der sammen med de senere års omfattende digitaliseringer, har gjort det tusinde gange nemmere for slægtsforskere at dyrke deres hobby.
Tid og sted
Sted: har desværre ikke kunnet blive fastlagt endnu.
Tidspunkt: 15.30-16.30
Dato: 09.10.2025